Lilleskolernes Sammenslutning

Alt om lovgivning på skoleområdet

Her finder du nyheder om love, bekendtgørelser m.m. som gælder for frie grundskoler.

Under de enkelte undersider bringer vi de vigtigste regelsæt

Den skærpede underretningspligt

Citat fra forordet i Vejledning om underretningspligten til ansatte på fri- og privatskoler;

Vejledning om underretningspligten

”Som ansat på en fri- og privatskole, efterskole eller fri fagskole har man, ligesom offentligt ansatte, en skærpet underretningspligt. Man har således pligt til at handle, hvis der er grund til at antage, eller hvis man har kendskab til, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller overgreb. Det er den enkelte ansattes pligt at underrette kommunen, så eleven og eventuelt også familien kan få hjælp.

Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge for, at der er de rigtige rammer på skolen for, at mistrivsel hos eleverne opdages, at de ansatte kender deres underretningspligt, og at der underrettes, når der er behov for det. ”

I vejledningen kan du bl.a. læse om;

  • Tegn på mistrivsel eller bekymringstegn
  • Hvad skal man gøre, hvis man er bekymret?
  • Ledelsens forpligtelser
  • Kommunens behandling

Vejledningen rummer også andet fagligt vejledningsmateriale, kontaktinformationer mv.

Skolen bør have skriftlige, offentlig tilgængelige procedurer for underretninger – og lederen er ansvarlig for at alle de ansatte har kendskab til den skærpede underretningspligt og disses procedurer.

Er du bekymret for en elevs trivsel, udvikling eller sundhed, og har du brug for at afklare problemets omfang, inden du evt. underretter kommunen, kan du drøfte fortrolige oplysninger om eleven med relevante fagpersoner inden for rammerne af SSD-samarbejdet (Socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). Udvekslingen kan ske uden forældrenes samtykke. Hvis eleven er over 15 år, skal der indhentes samtykke fra eleven.

I en anden vejledning Den professionelle bekymring kan du også læse om, hvad du skal gøre trin for trin fra starten af bekymringen til evt. sagsbehandling i kommunen. Det er hensynet til barnet eller den unge der tæller, så underretningspligten går forud for tavshedspligten.

Den professionelle bekymring