Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler

For ledere

Kurser for skolens ledelse omfatter bl.a. Ledermøder og det store Ledertræf, der afholdes hvert år i uge 38

Desuden udbyder Lilleskolerne en lederuddannelse på Diplomniveau i samarbejde med UCC

Ledermøder

Lederiet 2017: Tilbage til fremtiden - Lilleskolerne og digital dannelse

 

Med afsæt i den præmis, at skolen ikke primært forbereder til arbejdsmarkedet, men til deltagelse i samfundet generelt, tager vi på dette års udgave af Lederiet fat på, hvordan vi som skoler kan introducere til, arbejde med og give vores elever redskaber til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i et samfund med sociale medier, virtuelle virkeligheder, digitale løsninger, robotter, etc. Vi vil zoome ind på og diskutere, hvad det er for udfordringer, vi som skoler og skoleform står overfor, med ankomsten af nye teknologier, der rækker ind i og udover klasserummet, de sociale samspilsformer, kommunikationsgange og –veje mellem ledelse og lærere, lærere og elever, skole og forældre, etc. 

Lederiet afholdes over to dagsmøder, tirsdag den 31. oktober og torsdag den 30. november - 2017.

Læs invitation og program her

Tilmelding: her

 

Lederinternat 2017 - Dannelse og lilleskoler
 

I fokus for Lederinternatet er denne gang den allestedsnærværende men svært håndgribelige dannelse. Når vi laver lilleskole, vil vi noget med nogen – og noget mere end blot og bart lære børnene at læse, skrive og regne. Men hvad ligger der i ”at ville noget med nogen”? Hvordan kan vi gribe om, begribe og kvalificere den dannelse, der går for sig i skolen og skolelivet? Dannelse af hvad? Dannelse i relation til hvad? Dannelse hvordan – og hvorfor?

Til Lederinternatet vil vi gennem oplæg, diskussioner og workshops arbejde os ind på, hvordan vi kan forstå, forklare og legitimere dannelse og de dannelsesprocesser børn på lilleskolerne indgår og tager del i? Hvor er snitfladerne mellem uddannelse og dannelse på din skole, hvordan afspejles din skoles specifikke dannelsessyn i den daglige praksis og er det klart for skolens aktører og interessenter? Hvad er dine muligheder og din rolle som leder i og af en institution der (ud)danner?

Hent invitation

Gå direkte til tilmelding

Find skoler

59 skoler

Vis skoler på kort

Lilleskolernes Sammenslutning