Arbejdsmiljøuddannelsen
Arbejdsmiljøuddannelsen (se aktuelle kurser nederst)
Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”, som er målrettet lærere fra de frie skoler. Tanken ved at gå sammen om at udbyde uddannelsen er at skabe øget viden om arbejdsmiljøarbejdet på skolerne.
Alle skoler med 10 ansatte og derover skal oprette en arbejdsmiljøorganisation med mindst en arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte på skolen, og arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen.
Området arbejdsmiljø er blandt andet reguleret af lov om arbejdsmiljø, der både dækker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Afhængigt af skolens størrelse skal der oprettes en Arbejdsmiljøorganistation (AMO), et samarbejdsudvalg eller en kombination heraf, der skal afdække, løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer.
Hos Videnscenter for arbejdsmiljø kan du finde yderlige information og relevant viden
Foreningerne bag arbejdsmiljøuddannelsen er Efterskoleforeningen, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Foreningen af kristne friskoler, DSSV, Lilleskolernes Sammenslutning, Højskolerne og Frie Skolers Lærerforening.
Kommende kurser i 2022:
12.-14. september Roskilde
13.-15. september Odense
11.-13. oktober Hornstup ved Vejle