Barnets lov og underretningspligt
Barnets lov
Barnets lov er trådt i kraft den 1. januar 2024. Barnets lov styrker børns rettigheder på en række punkter. Børn får således partsstatus ved det 10. år. Det betyder blandt andet, at børnene har adgang til at klage over afgørelser. Med loven er det også muligt for børn selv at sige nej til samvær med deres forældre i en periode, lige som det er et krav, at man ser på støttebehovet hos alle søskende, når et barn bliver anbragt på grund af forældrenes omsorgssvigt. Samtidig har børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, ret til at opsøge behandling i en civilsamfundsorganisation uden forældrenes samtykke.
Barnets lov skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte skal altid tage afsæt i inddragelse af barnets perspektiv, ressourcer og behov.
Som en del af Social- og Boligstyrelsens indsats for at udbrede kendskabet til barnets lov er der nu udviklet en række videoer målrettet personale i skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Videoerne skal hjælpe med at introducere lovens intentioner og formål, samt hvordan man i praksis kan styrke det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge, der har brug for særlig støtte.
Den skærpede underretningspligt
Ministeriets vejledning 'om underretningspligten til ansatte på frie grundskoler' er opdateret i september 2025, hvor den afspejler de lovændringer, der er sket i forhold til den skærpede underretningspligt og ansattes strafansvar.
Hent vejledning om underretningspligt fra september 2025
Fra indledningen i vejledningen;
Denne vejledning er til dig, der arbejder på en fri grundskole. Som ansat har du, ligesom offentligt ansatte, en skærpet underretningspligt, uanset om du fx er leder, lærer, børnehaveklasseleder, pædagog, pædagogmedhjælper eller ansat som pedel eller andet teknisk personale. Du skal underrette kommunalbestyrelsen , hvis du i forbindelse med dit arbejde bliver bekymret for en elev på din skole. Vejledningen her skal sikre, at du kan medvirke til en tidlig indsats for at imødekomme elevens behov for hjælp.
Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge for, at der er de rigtige rammer på skolen for, at mistrivsel hos eleverne opdages, at de ansatte kender deres underretningspligt, og at der underrettes, når der er behov for det. ”
I vejledningen kan du bl.a. læse om;
- Tegn på mistrivsel eller bekymringstegn
- Hvad skal man gøre, hvis man er bekymret?
- Ledelsens forpligtelser
- Kommunens behandling
Vejledningen rummer også andet fagligt vejledningsmateriale, kontaktinformationer mv.
Skolen bør have skriftlige, offentlig tilgængelige procedurer for underretninger – og lederen er ansvarlig for at alle de ansatte har kendskab til den skærpede underretningspligt og disses procedurer.
Er du bekymret for en elevs trivsel, udvikling eller sundhed, og har du brug for at afklare problemets omfang, inden du evt. underretter kommunen, kan du drøfte fortrolige oplysninger om eleven med relevante fagpersoner inden for rammerne af SSD-samarbejdet (Socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). Udvekslingen kan ske uden forældrenes samtykke. Hvis eleven er over 15 år, skal der indhentes samtykke fra eleven.
I en anden vejledning Den professionelle bekymring kan du også læse om, hvad du skal gøre trin for trin fra starten af bekymringen til evt. sagsbehandling i kommunen. Det er hensynet til barnet eller den unge der tæller, så underretningspligten går forud for tavshedspligten.
Senest opdateret: 7. oktober 2025/LL
