Barnets lov og underretningspligt
Barnets lov
Barnets lov er trådt i kraft den 1. januar 2024. Barnets lov styrker børns rettigheder på en række punkter. Børn får således partsstatus ved det 10. år. Det betyder blandt andet, at børnene har adgang til at klage over afgørelser. Med loven er det også muligt for børn selv at sige nej til samvær med deres forældre i en periode, lige som det er et krav, at man ser på støttebehovet hos alle søskende, når et barn bliver anbragt på grund af forældrenes omsorgssvigt. Samtidig har børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, ret til at opsøge behandling i en civilsamfundsorganisation uden forældrenes samtykke.
Barnets lov skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte skal altid tage afsæt i inddragelse af barnets perspektiv, ressourcer og behov.
Som en del af Social- og Boligstyrelsens indsats for at udbrede kendskabet til barnets lov er der nu udviklet en række videoer målrettet personale i skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Videoerne skal hjælpe med at introducere lovens intentioner og formål, samt hvordan man i praksis kan styrke det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge, der har brug for særlig støtte.
Den skærpede underretningspligt
Citat fra forordet i Vejledning om underretningspligten til ansatte på fri- og privatskoler;
Vejledning om underretningspligten
”Som ansat på en fri- og privatskole, efterskole eller fri fagskole har man, ligesom offentligt ansatte, en skærpet underretningspligt. Man har således pligt til at handle, hvis der er grund til at antage, eller hvis man har kendskab til, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller overgreb. Det er den enkelte ansattes pligt at underrette kommunen, så eleven og eventuelt også familien kan få hjælp.
Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge for, at der er de rigtige rammer på skolen for, at mistrivsel hos eleverne opdages, at de ansatte kender deres underretningspligt, og at der underrettes, når der er behov for det. ”
I vejledningen kan du bl.a. læse om;
- Tegn på mistrivsel eller bekymringstegn
- Hvad skal man gøre, hvis man er bekymret?
- Ledelsens forpligtelser
- Kommunens behandling
Vejledningen rummer også andet fagligt vejledningsmateriale, kontaktinformationer mv.
Skolen bør have skriftlige, offentlig tilgængelige procedurer for underretninger – og lederen er ansvarlig for at alle de ansatte har kendskab til den skærpede underretningspligt og disses procedurer.
Er du bekymret for en elevs trivsel, udvikling eller sundhed, og har du brug for at afklare problemets omfang, inden du evt. underretter kommunen, kan du drøfte fortrolige oplysninger om eleven med relevante fagpersoner inden for rammerne af SSD-samarbejdet (Socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). Udvekslingen kan ske uden forældrenes samtykke. Hvis eleven er over 15 år, skal der indhentes samtykke fra eleven.
I en anden vejledning Den professionelle bekymring kan du også læse om, hvad du skal gøre trin for trin fra starten af bekymringen til evt. sagsbehandling i kommunen. Det er hensynet til barnet eller den unge der tæller, så underretningspligten går forud for tavshedspligten.
Senest opdateret: 9. september 2024/LL
