Ferie
Den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. Den nye ferielov bygger på et princip om samtidighedsferie, hvor ferie optjenes og afholdes over sammen periode. Udgangspunktet for lovændringen er et EU-direktiv som slår fast, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed. Det betyder også som udgangspunkt at ferie skal afholdes og kan sjældent udbetales. I følge den danske ferielov optjener en lønmodtager i ferieåret ret til 5 ugers betalt ferie.
Det fleste ansatte har i ansættelsen ferie med løn, og hermed er der som udgangspunkt ikke ændringer i lønnen i perioder med ferie. En undtagelse hertil er ferietillæg som udbetales ud over "den normale løn".
Hovedprincipper;
- Ferie optjenes i perioden fra 1/9 til 31/8 med 2,08 dag pr. måned (25 dage pr. år)
- Ferie afholdes i samme periode dog til 31. december året efter
- Hovedferie varsles med 3 måneder og øvrig ferie med 1 måned
- Der kan indgås aftale om ferie på forskud
Ferie og sygdom
Hvis en medarbejder er sygemeldt når ferien begynder, er medarbejderen berettiget til erstatningsferie. Erstatningsferie skal om muligt varsles til afholdelse inden ferieårets afslutning den 31/12.
Ønsker medarbejderen, på trods af sygemeldingen (hel eller delvis), at afholde ferien, bør skolen sikre sig at den sygemeldte tager kontakt til jobcenter/kommune og anmoder om en ”teknisk raskmelding”. Medarbejderen vil således kunne afholde ferie og efterfølgende fortsætte sin sygemelding, uden at starte forfra med karensperioden.
Hvis sygdommen opstår under ferien, har den ansatte ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage på feriedage. Dette forudsætter ansættelse hele ferieoptjeningsåret – ellers nedsættes de 5 karensdage forholdsmæssigt. Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor den ansatte sygemelder sig med lægelig dokumentation, som den ansatte selv betaler. Under helt særlige omstændigheder kan ses bort fra sygemelding og dokumentation fx ved ulykker.
Særlige feriedage
Ændringerne af ferieloven har ikke betydning for regelsættet vedrørende særlige feriedage. Reglerne om særlige feriedage fremgår ikke af ferieloven, men af statens ferieaftale, som er et supplement til ferieloven.Ferieaftalen erstatter således ikke ferieloven, men indeholder bestemmelser, hvor ferieloven suppleres og fraviges.
Ovenstående ferievejledning giver et samlet overblik over rettigheder og pligter, som gælder for medarbejdere og arbejdsgivere i staten mv., hvis forhold er reguleret af ferieaftalen.
Særlige feriedage optjenes i kalenderåret og afvikles efterfølgende år fra maj og et år frem.
Tidspunktet for afholdelse af de særlige feriedage skal aftales mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Medarbejderens ønske om placering af dagene skal så vidt muligt imødekommes, medmindre afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
Medarbejderen skal så tidligt som muligt meddele skolelederen, hvornår de særlige feriedage ønskes afviklet, men der er ikke som sådan fastlagt frister herfor.
Ledelsen kan som udgangspunkt ikke pålægge den ansatte at afholde særlige feriedage. Men hvis afholdelsestidspunktet ikke er fastlagt den 1. januar i ferieåret (det gamle ferieår fra 1. maj – 30. april), kan ansættelsesmyndigheden varsle de særlige feriedage til afholdelse. Varslingen skal ske efter reglerne for restferie, dvs. med mindst 1 måneds varsel og til afholdelse i hele dage.
Det kan også aftales, at medarbejderen får udbetalt dagene. Ikke afholdte særlige feriedage udbetales med lønnen i april eller maj måned.
Senest opdateret: 8. januar 2024/LL
