Certificering af tilsynsførende, ordningen og uddannelsen
Certificering af tilsynsførende
For at blive certificeret som tilsynsførende skal man opfylde nogle grundlæggende krav: ansøgeren har en uddannelse, der kvalificerer til at undervise i grundskolen, eller ansøgeren har anden tilsvarende uddannelse, hvor ansøgeren har opnået kendskab til hvilke krav, der stilles til undervisningen i grundskolen, eller ansøgeren på anden måde kan dokumentere at have kendskab til hvilke krav, der stilles til undervisningen i grundskolen.
For at blive indstillet til certificering skal den tilsynsførende gennemføre en uddannelse, der omfatter 2X2 dages internatkursus, der i alt indholder 7-10 timer. Uddannelsen udbydes to gange om året. En samlet kursusplan kan findes herunder.
Undervisningsministeriet udsteder certificeringen, mens det er Certificeringsudvalget (bestående af repræsentanter fra skoleforeningerne), der indstiller kandidaterne til certificering, når de har gennemført uddannelsen.
Når en tilsynsførende er certificeret, vil vedkommende blive optaget på en liste, således at andre skoler kan kontakte vedkommende, hvis de ønsker at vælge en tilsynsførende, der allerede er certificeret. Certificeringen gælder i 5 år, hvorefter den tilsynsførende skal gennemgå et kortere kursus for at få fornyet certificeringen.
Honorering af tilsynsførende fremgår af §24 i bekg. om valg og certificering af tilsynsførende.
Læs mere om tilsynsordningen hos Fordelingssekretariatet
Certificerede tilsynsførende beskrevet hos UVM
Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
Senest opdateret: 6. maj 2024/LL