Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøloven er den overordnede lov, der angiver de retningslinjer, der gælder for arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, arbejdsmiljøorganisationen, arbejdet med tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer mv.
Arbejdsmiljøloven indeholder de overordnede retningslinjer og bestemmelser, og det vil derfor være sjældent, at man vil kunne finde svar på konkrete spørgsmål i selve loven. De enkelte kapitler i loven er derfor udbygget med bekendtgørelser, vejledninger og meddelelser. På den måde er det muligt at finde svar på ret detaljerede spørgsmål. I søgerubrikken på Arbejdstilsynets hjemmeside kan man gå direkte til sådanne spørgsmål.