Helligdage og fridage
Helligdage betyder fridage for langt de fleste danskere. Som månedslønnet vi man på helligdage have ret til den sædvanlige løn. Når årsnormen er et skoleår, så vil helligdagene sammen med ferien blive fratrukket årets bruttotimetal, så man lander på nettotimetallet, dvs. det reelle antal timer man skal arbejde på et år.
De faste helligdage tæller; Skærtorsdag, Langfredage, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag og 2. pinsedag. (I 2023 var st. bededag også en fast helligdag).
De varierende helligdage tæller; 1. og 2. juledag samt 1. nytårsdag
Fri på mærkedage og særlige private anliggender afhænger af overenskomsten, ansættelseskontrakten og/eller personalehåndbogen.
Andre særlige dage jf. overenskomsterne;
|
Lærer og Bh. kl. leder |
BUPL/FOA § 22, stk. 8 |
3F §16 |
HK |
HK Gl. LS OK |
1. maj |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag Fri kl. 12 |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Fredag efter KR. Himmelfart |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
Grundlovsdag |
Arbejdsdag dog; § 20 i Arbejdstidsaftalen; Løntillæg på 25% ved arbejde efter kl. 12 |
Arbejdsdag dog; § 22, stk. 8; Løntillæg jf. løntabel ved arbejde efter kl. 12 |
Fridag med løn |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
24. december |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
31. december |
Arbejdsdag |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
Arbejdsdag |
Fridag med løn |
|
|
|
|
|
|
Kommentar |
Andet kan aftales jf. arbejdstidsaftalen |
Andet kan aftales lokalt jf. bilag 4 til OK |
Ved arbejde på fridages ydes overarbejdsbetaling med tillæg på 50% |
|
Baseret på individuel aftale |
Senest opdateret: 8. april 2024/LL