Ny lov om registrering af arbejdtid
Opdateret rådgivning på basis af anbefaling fra MEDST - 24. juni 2024
I relation til "Lov om registrering af arbejdstid" er Lilleskolernes Sammenslutning af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) blevet informeret om, at man her - i modsætning til hvad der hidtil er fremgået fra advokathusene - anlægger en mere rummelig fortolkning af, hvilke medarbejdere der kan defineres som selvtilrettelæggere. Lilleskolernes Sekretariat justerer derfor sin vejledning i forhold hertil.
Det er herefter vores rådgivning, at skoleleder har mulighed for at blive anset som selvtilrettelægger.
Betydningen heraf er, at skolelederen, hvis dette meddeles af bestyrelsesformanden på vegne af bestyrelsen, ikke er omfattet af pligten til at registrere arbejdstid og ikke er omfattet af reglerne vedrørende arbejds- og hviletid. Skolelederen tilrettelægger selv sin arbejdstid, og forpligtelsen er derfor, at skolelederen via denne tilrettelæggelse sikrer sig, at han/hun får den nødvendige hvile, herunder nødvendige fridøgn mm.
Selvtilrettelæggere skal have et tillæg til ansættelsesaftalen. Dette findes ved ansættelsesbrevet for ledere - se dette link. Det er også fortsat muligt, skoleleder registrerer sin arbejdstid som alle andre på arbejdspladsen, således som det har været præsenteret hidtil fra sekretariatet.
Øvrige dele af den hidtidige rådgivning om registrering af arbejdstid er uforandret.
Fra 1. juli 2024 træder "Lov om registrering af arbejdstid” af 30. januar 2024 i kraft. Lovgivningens sigte er at sikre implementering af EU’s arbejdstidsdirektiv på det danske arbejdsmarked.
Reglerne for registrering af arbejdstid gælder som udgangspunkt alle medarbejdere på en skole, se dog opdatering herover.
Formålet med registreringspligten er overholdelse af gældende regler om maximal ugentlig arbejdstid og overholdelse af reglerne om hviletid. Udspringet er altså et andet end de overenskomstmæssige regler om arbejdstid.
Sekretariatet har udarbejdet materialer, som skolen kan lade sig inspirere af ved implementeringen af de nye regler lokalt - bl.a. er der herunder indsat link til skabelon for de nye reglers implementering i den lokale personalepolitik.
Notat om "ny lov om registrering af arbejdstid"
Noter fra mundtligt oplæg 8. maj om arbejdstidsregistrering
Skabelon til politik for arbejdstidsregistrering lokalt
I er som altid velkomne til at kontakte sekretariatet for rådgivning m.v. i forhold til de nye regler.
Senest opdateret: 24. juni 2024/NS