Lilleskolernes Sammenslutning

Alt om lovgivning på skoleområdet

Her finder du nyheder om love, bekendtgørelser m.m. som gælder for frie grundskoler.

Under de enkelte undersider bringer vi de vigtigste regelsæt

Tjenesterejser, regler og satser for kørsel, overnatning

Om rejsegodtgørelse, aktuelle satser 2020

Skolens medarbejdere modtager godtgørelse for rejseudgifter efter de regler der følger af overenskomsterne og aftalte ansættelsesvilkår. I praksis vil det sige, at man følger statens regler om tjenesterejser og om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter. 

Undervisningsministeriet har udsendt en vejledning (19. juni 2003) om kørselsgodtgørelse. I vejledningen præciseres betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelse, herunder reglerne om kørselsbemyndigelse. De aktuelle satser offentliggøres i et cirkulære fra Medarbejder og Kompetencestyrelsen og grundlaget fremgår af Tjenesterejseaftalen fra 2000. 

Satserne reguleres hvert år pr. 1. januar. Pr. 1. januar 2020 udgør de mest almindelige satser:

  • Almindelig godkendt kørsel: 1,96 kr. pr. km.
  • Kørsel i henhold til bemyndigelse: 3,52 kr. pr. km.
  • Time og dagpenge når alle måltider er betalt: 130,25 kr. pr. døgn.
  • Time og dagpenge uden måltidsreduktion: 446,00 kr. pr. døgn.

Godtgørelserne er skattefri, men udbetalingerne skal oplyses til skattevæsnet.

Se mere om de aktuelle cirkulærer og regler nedenfor.
(Opdateret: 28.08.2020)

Kørsels- og rejsegodtgørelse 2020, nye satser, nyt cirkulære 

Hent cirkulære om rejsegodtgørelse 2020

Cirkulære om tjenesterejseaftalen

Tjenesterejser uvm. vejledning

Find skoler

59 skoler

Vis skoler på kort

Lilleskolernes Sammenslutning