Lilleskolernes Sammenslutning

For tilsynsførende

Tilsynsførende ved de frie grundskoler skal være certificerede for at udføre det forældrevalgte tilsyn

Lilleskolernes udbyder i samarbejde med de øvrige skoleforeninger Certificerings-uddannelsen for tilsynsførende

Certificering af tilsynsførende

For at blive indstillet til certificering skal den tilsynsførende gennemføre en uddannelse, der omfatter 3 moduler á ca. 8 timer. Der er mulighed for at tage uddannelsen flere steder i landet samt vælge mellem dag-/aftenundervisning eller weekendinternat. En samlet kursusplan kan findes herunder.    

Undervisningsministeriet udsteder certificeringen, mens det er Certificeringsudvalget (bestående af repræsentanter fra skoleforeningerne), der indtiller kandidaterne til certificering, når de har gennemført uddannelsen, eller hvis de vurderes at kunne tildeles merit for et eller flere af de tre moduler. 

Der er mulighed for at søge merit for et eller flere af modulerne, hvis man som tilsynsførende (eller kandidat til at blive tilsynsførende) kan dokumentere, at man har opnået den krævede viden på anden vis. Der er endnu ikke anlagt en praksis for, hvad der skal til for at få merit, men det vil formodentlig ikke være muligt at opnå merit for alle tre moduler. Som udgangspunkt bør ansøgere til at blive certificeret som tilsynsførende derfor regne med at skulle gennemgå hele uddannelsen.    

Når en tilsynsførende er certificeret, vil vedkommende blive optaget på en liste, således at andre skoler kan kontakte vedkommende, hvis de ønsker at vælge en tilsynsførende, der allerede er certificeret. Certificering gælder for 5 år, og gencertificering kan tidligst ske 3 år efter sidste godkendelse som tilsynsførende.

Vær opmærksom på at der er frit valg ift. hvor og hvornår man ønsker at gennemføre uddannelsen, således at man ikke nødvendigvis skal tilmelde sig alle modulerne ét sted.  

ANSØGNINGER OM OPTAGELSE PÅ CERTIFICERINGSUDDANNELSEN SKAL TILSENDES DEN SKOLEFORENING, HVOR MAN GERNE VIL DELTAGE I MODUL 1. 

I praksis vil det ikke have nogen betydning, hvilken forening man tilmelder sig hos, da både optagelseskriterier og kursusindhold er det samme på alle moduler. Man kan nemlig som certificeret være tilsynsførende på alle frie grundskoler uanset foreningstilhørsforhold.    

Læs mere om mulighederne for certificering af tilsynsførende, herunder ansøgning om merit her

Samlet information

Ansøgningsskema

Ansøgningsskema til fornyelse af certificering

 

Find skoler

59 skoler

Vis skoler på kort

Lilleskolernes Sammenslutning